Znojmo Slot

Znojmo castle

10, Hradní 84, 669 02 Znojmo-Znojmo 2, Czechia

Monday: Closed
Tuesday: 9:00 AM – 5:00 PM
Wednesday: 9:00 AM – 5:00 PM
Thursday: 9:00 AM – 5:00 PM
Friday: 9:00 AM – 5:00 PM
Saturday: 9:00 AM – 5:00 PM
Sunday: 9:00 AM – 5:00 PM

Takket være den enestående placering af området, hvor Znojmo Slot ligger, bosatte de første mennesker sig her allerede i det 4. årtusind f. Kr. Et vigtigt fund fra den ældre bronzealder inkluderer et depot med 70 kobberarmbånd. Forbjergområdet var et strategisk og let forsvarligt sted, hvilket fik den moraviske og senere bøhmiske fyrste Konrád I og hans søn Litolt til i anden halvdel af det 11. århundrede at vælge stedet til opførelsen af en ny borg af træ og ler. Indtil da havde de moraviske Přemyslider administreret Znojmo-regionen fra det nærliggende Hippolytbakken. Den nye borg var lettere at forsvare og beskyttede bedre den gamle handelsrute, som førte fra Østrig over Kraví hora og Dyje-dalen mod nord.

I første halvdel af det 12. århundrede blev Znojmo Slot centrum for stridigheder mellem de bøhmiske og moraviske Přemyslider. I denne periode blev der også drevet en møntproduktion på slottet, som fremstillede mønter for fyrstendømmet Znojmo. Slottet fungerede som residens for de moraviske markgrever Konrád Otto og Vladislav Henrik, som ombyggede borgen til en stenkonstruktion med stærke mure og et usædvanligt ottekantet tårn (kendt som Røvernes Tårn, som styrtede sammen i 1892). Efter Znojmo-fyrstendømmets ophør i slutningen af det 12. århundrede blev slottet administreret af kastellaner og senere af kongelige kaptajner.

Kong Přemysl Otakar I grundlagde mellem 1222 og 1226 den første institutionelle by i det sydlige Mæhren ved slottets forborg. Znojmo Slot blev en vigtig destination for bøhmiske monarker på deres rejser mellem Bøhmen og Østrig og var ofte vært for diplomatiske forhandlinger. For eksempel blev kong John af Luxembourgs yngste datter Anna gift med hertug Otto IV af Østrig her i 1335. Under Hussitterkrigene tjente Znojmo Slot som en vigtig fæstning for kong og senere kejser Sigismund af Luxembourg, som døde her i 1437. Fra anden halvdel af det 15. århundrede blev slottet gentagne gange pantsat af monarker og senere indløst. Dronning Marie, enke efter Ludvig II, opholdt sig her i 1529–1530. Kort tid efter, under en periode med øget tyrkisk trussel, blev slottet vurderet til at være i meget dårlig stand og blev repareret og forstærket efter påbud fra Moraviens landdag.

Trods en delvis restaurering efter en brand i 1630 begyndte slottets betydning og vedligeholdelse hurtigt at forfalde. Ved slutningen af det 17. århundrede var store dele af slottet allerede i ruiner. Ved kejser Josef I’s dekret i 1709 blev bageste del af slottet tildelt greverne af Deblín som len. Den forreste del med rotunden, Røvernes Tårn og stalde blev købt af borgere fra Znojmo, som i 1720 grundlagde et bryggeri her. Greverne af Deblín lod den gamle slotspalads på den anden side af voldgraven rive ned og byggede i stedet et nyt barokpalads med æresgård ud mod Dyje-dalen mellem 1711 og 1721.

Da grev Joseph af Deblín døde uden mandlige arvinger i 1784, vendte slottet tilbage til kejseren. Inventaret blev hurtigt solgt, og det tomme slot fungerede derefter i det 19. århundrede som kaserne og militærhospital.

I 1910 blev en del, og efter 1922 hele bygningen af Deblín-slottet, tilpasset af byen Znojmo til museumsformål.

Slottets indgangshal blev omkring 1720 udsmykket med fresker af Jan Michael Fisée (1686–1732). Vinduesnicherne rummer portrætter af tjekkiske monarker, og medaljonerne under kuplen viser habsburgske herskere fra det 15. århundrede. Kvindefigurerne i kuplen symboliserer allegorierne Harmoni og De Bøhmiske Kronelandes Ære.